Bygninger og pædagogik


Bernadotteskolens bygninger er den perfekte metafor for dens pædagogik. Arkitektonisk er skolen mangfoldig, rigt facetteret, præget af mange hjørner og kroge, masser af udblik i forskellige retninger, præget af fortrolig slitage og gammelkendte steder. Og alligevel er bygningerne under stadig forandring, sjældent med meget voldsomme ændringer, men alligevel er der hvert eneste sted noget, der er anderledes.  

 

Huse
Husene er meget forskellige, har deres egen personlighed, præget af de mennesker, der befolker dem. Det gamle hus, Solhuset, Fysikhuset, The Little House, Den Store Gymnastiksal, Agnes Hus, Snedkeren. Udearealerne mellem husene er forlængst blevet til "steder" med særlige navne. Rundbænken, Tusindstenene, Tårnlegepladsen, Boldbanen, Agnes have, Pyramiden.

Lokaler
Inde i husene er der ikke to lokaler, der er ens, ikke bare fordi de er indrettet meget forskelligt af deres beboere, men fordi de fra starten af er forskellige. Nogle lokaler er meget små, andre større; der er pladsmangel på næsten alle områder. Næsten hver eneste kvadratcentimeter udnyttes til et eller andet formål. Kun to af skolens syv bygninger er planlagt til skole fra begyndelsen. De øvrige fem er fra starten af tænkt til noget andet. Vores bygninger er besværlige til formålet - og netop derfor uundværlige. Uundværlige, fordi man er nødt til at gøre noget usædvanligt ved bygningerne, for at få skolen til at virke i praksis.

Sæt "mennesker" ind i stedet for "bygninger" og "lokaler". Så har du Bernadotteskolen.